Canon EOS 6D (WG) Digital Camera User Manual


 
202
Forholdsregler ved Live view-optagelse
Live view-billede
Under forhold med svag belysning eller skarp belysning afspejler Live
view-billedet måske ikke det optagede billedes lysstyrke.
Hvis lyskilden (belysningen) i billedet ændres, kan skærmen begynde at
flimre. Hvis dette sker, skal du afslutte Live view-optagelsen og fortsætte
med optagelse under den anvendte lyskilde.
Hvis du peger kameraet mod en anden retning, mister det muligvis Live
view-billedets korrekte lysstyrke i et øjeblik. Vent til lysstyrken stabiliserer
sig, inden du optager.
Hvis der er en meget stærk lyskilde i billedet, kan det oplyste område
fremstå sort på LCD-skærmen. Det rigtige optagne billede vil dog vise
det oplyste område på normal vis.
Hvis du i svag belysning indstiller [52: LCD-lysstyrke] til en lys
indstilling, kan der forekomme støj eller uregelmæssige farver i Live
view-billedet. Støjen eller de uregelmæssige farver optages imidlertid
ikke på det optagede billede.
Når du forstørrer billedet, kan billedets skarphed virke mere udtalt, end
den er i det faktiske billede.
Brugerdefinerede funktioner
Ved Live view-optagelse vil bestemte brugerdefinerede funktioner ikke
træde i kraft (s. 303).
Objektiver og flash
Forudindstillingsfunktionen til fokus kan kun bruges ved Live view-
optagelse, når der anvendes et (super) teleobjektiv med den
forudindstillingsfunktion, der har været på markedet siden anden halvdel
af 2011.
FE-lås og ledelys virker ikke, hvis der benyttes en ekstern Speedlite.